Læreplan 2014 – 2016

Om læreplaner

I august 2004 besluttede folketinget, at alle daginstitutioner skulle udarbejde læreplaner, som forholder sig til seks centralt fastlagte temaer.

Temaerne er: Barnets alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer, Sprog, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier.

Formålet med loven er at understøtte alle børns læring. Gennem loven er daginstitutionen nu formelt blevet en del af børns uddannelse, men det er vigtigt at have for øje, at læring i daginstitutionen skal foregå i et legemiljø, og at daginstitutionen ikke er en skole for 0-6 årige.

Det kan virke kunstigt at opdele læring i de seks temaer, da børnene lærer inden for flere – om ikke alle – temaer på en gang. Vi har dog valgt at fastholde opdelingen i de seks temaer i vores beskrivelse af børns læring, da det har været en hjælp i forhold til at sikre, at vi har alle områder med, når vi planlægger børns læring i Børnehuset Friheden.

Udarbejdelsen af vores læreplaner er foregået under hensyn til 4 parametre:

Vores målsætning – vores værdigrundlag – vores pædagogiske principper og vores læringssyn.

Derudover er der naturligvis taget hensyn til diverse politikker fastlagt af Fredensborg Kommune

Læringssyn.

Vi mener, at børns læring først og fremmest sker gennem leg. Legen er en stor læreproces, hvor børnene undersøger, eksperimenterer, føler, ser på og efterligner. Derfor vægter vi legen højt i vores hverdag. Vi giver børnene mulighed for fri leg hver dag. Børnene kan lege både alene eller i små og store grupper. Vi respekterer venskaber og giver venskaber mulighed for at udvikles.

Vi mener, at alle børn har en iboende lyst til at lære og derfor lærer i alle situationer, af alt det de ser, hører, oplever og føler. De lærer ikke kun en ting af gangen, men på mange felter på samme tid.

Det er ikke altid, at vi kan se den umiddelbare mening med det børnene gør, men for børnene er meningen der altid. Derfor er det vigtigt, at personalet giver sig tid til at opfatte meningen, så vi på den måde kan understøtte og bidrage til at børnene udvikler sig.

For at vi kan understøtte børnenes læring er det desuden vigtigt, at vi er opmærksomme på, at børn lærer i forskellige tempi. Vi skal være opmærksomme på, at børn ikke lærer i jævnt tempo, men i “spring”. I perioder kan det ofte virke, som om der ikke sker noget, men disse perioder er vigtige, for at læringen “kan sætte sig”.

Børn lærer på forskellig måde. Nogle børn lærer mest ved at mærke på ting, andre skal se, og nogle skal høre. De mange forskellige måder skal vi tilgodese i hverdagen.

Gentagelser er en vigtig del af læringen – for at tingene skal sidde fast, er det vigtigt at de samme sange bliver sunget igen og igen – at høre den samme historie flere gange osv.

Relationen mellem børn og voksne er meget vigtigt i forhold til børns læring. Så snart børnene har opnået ny læring, skal den voksne handle på en ny måde overfor børnene for hele tiden at understøtte ny læring.

For hele tiden at tilrettelægge nye læringsmiljøer kræver det, at de voksne er nærværende. De voksne skal anerkende børnene, således at børnene opnår tillid til sig selv og de omgivelser, hvor læringen skal finde sted.

De voksne skal være omsorgsfulde, således at børnene oplever tryghed. Først når børnene er trygge, har de overskud til ny læring.

Når vi taler om læring, mener vi at der findes mindst tre forskellige lærings rum, og det er vigtigt at børnene får erfaringer fra alle tre rum:

1. Det voksen skabte lærings rum, hvor der er et fastlagt indhold. Den voksne går foran og viser børnene vejen.

2. Det voksen/børne skabte lærings rum, hvor børnenes ideer og handlinger skaber nye projekter og aktiviteter. Børnene og de voksne følges ad for at undersøge, tale om og afprøve.

3. Det børne-skabte lærings rum, hvor legen er bestemt af ydre faktorer. Hvem er til stede, hvordan er omgivelserne, hvilke muligheder er der? Her går de voksne bag børnene og ser hvad det sker.

De forskellige aktiviteter veksler ofte fra det ene rum til det andet.

Børnene har lært noget, når de kan noget, som de ikke kunne tidligere – når de har fået ny viden – når de har fået nye og flere handlemuligheder og opnået ny forståelse for deres omverden.