Ånden i Asylet

forside1En af de ting, der gør Friheden helt speciel, er vores særlige ”ånd”.
Denne ”ånd” er rigtig svær at forklare, men når man først har oplevet den, er den svær at undvære! Den tegnes af børnene, de ansatte, men i høj grad også af forældrene. Der udvises omsorg og respekt for det enkelte barn, den enkelte familie og for personalet.
Vi tror på synergi, at et smil udløser endnu et smil, og gør det lettere at være i godt humør.
Vi er bevidste om, at der kan være omstændigheder for det enkelte barn, forældre og personale, som kan påvirke livsglæden. Derfor vægter vi omsorg for den enkelte meget højt. For at kunne give den rette omsorg er det vigtigt, at vi kender hinanden godt. Kendskabet til hinanden får vi bl.a. gennem deltagelse i sociale arrangementer, både for os alle, i forældre- eller personalegruppen.
Tiden i Friheden skal være fuld af glade minder.